Møde august

Vi mødes mandag den 10. august hos AM.
Thomas Bernhard: Der Untergeher
Henrik Pontoppidan: Lykke-Per

Møde juni

Vi mødes den 12. juni og læser
Hans Scherfig: Idealister
Sjón: Skyggebaldur

Møde maj

Næste møde er hos Susan, kl. 20
Vi læser Knut Hamsun “Sult” og Dy Plambeck “Texas´rose”
Husk sommerfest den 12. juni – sted findes næste gang!

Lovefilm

www.lovefilm.dk

Ens første tanker er småcorny, det indrømmer jeg. Men det er faktisk et fantastisk tilbud for filmelskere som er trætte af ørkeløse vandringer i Blockbuster og uendelige ventetider på biblioteksudlån.

Du lejer/abonnerer på x antal film som bliver sendt til døren. Du ser dem inden for x antal dage eller uger. Du sender dem tilbage i en frankeret kuvert som følger med filmene. Herefter modtager du et nyt antal film fra din ønskeliste.

Jeg tilmeldte mig herlighederne i går og kan derfor kun udbrede mig om hvordan det fungerer teoretisk. Jeg venter spændt på 2.sæson af Sopranos, Al Gores økokatastrofefilm og Grizzly  Man.

Dan

(som ikke er i gang med i smug at omdanne bogklubben til filmklub)

Møde april

Kære alle
Næste møde er den 15. april hos Elsebeth
Vi læser:
Michael Chabon: Landevejens riddere
Walt Whitman: Leaves of Grass
Sidstnævnte er så gammel at den ligger til fri læsning på internettet (se link her til Gutenberg.org) alternativt kan det også høres oplæst (også fra Gutenberg.org, på dette link)

Ringen er sluttet

Forleden dag, altså det vil sige dengang man endnu kunne se udstillede kroppe i slottet på Rådhuspladsen, men heller ikke længere siden end at udstillingen lige var ved at lukke, så jeg følgende:

Blip, blink! Politikens rullende nyhedsavis meddeler: “Flere hundrede meter lang kø for at få et sidste glimt af bodies udstillingen”.

Nå okay, øh ja, det kan jeg da vist godt se. For der er vist ikke dét sted på Rådhuspladsen hvor man ikke kan se det tidligere voksmuseum uden også at kunne se lysavisen. Det skulle da naturligvis lige være hvis man faktisk stod midt i den flere hundrede meter lange køog ikke kunne se køen for bar’ køer. Længe leve informationssamfundet.

Mark

Anal Lademannskitch

Om Lars Frosts Ubevidst rødgang.

Leder man efter en engageret fortælling om starten af 70′erne og om velfærdssamfundets fundament, ja, så skal man for enhver pris holde sig LANGT væk fra Lars Frosts nye roman Ubevidst rødgang.

“Ingeniørroman” kalder gyldendal bogen, og det er fra starten af helt tydeligt, at emnet ingeniørkunst keder forfatteren frygteligt – han får uden videre nedlagt en dyb afstandstagen i hver linje af bogen, hvor tilfældigt leksikonstof blandes med en udpræget klichefyldt skildring af 70′er-livet: Jo, der er nogle utilfredse venstreorienterede unge, ja, der er sangria og Simon Speis og alt det der.

Helt latterligt bliver det, når én eller anden hippie-Arne pludselig og helt umotiveret entrerer som hovedperson i Århus. Her dyrker han, for at dække over den uengagerede fortæller, lidt tilfældig sex med ukendte kvinder. Men selv det er uengageret: Lise ser Arne på gaden og hun lægger an på ham (hun synes, at hendes veninder er kedelige) og de spiser madder og drikker the hjemme hos hende, og bagefter knepper de. Dagen efter møder Arne en itailiensk udvekslingsstuderende, og han knepper hende i røven i den flotte villa, for hun har en rig far. Det var alt fra Arne.

Efter Arnes pludselige anale entre og lige så pludselige forsvinden, bliver det for alvor fjollet. Nu skal vi til Rom inde i (hovedet på) en kvindelig ingeniør med menstruaton. I Roma skal vi leve livet og se på alle de spændende bygninger med inginiør-briller. Alt i Roma er “meget interessant”, alt hvad man spiser “smager glimrende”.

Nu rejser ingeniørromanen til Italiens glemte perle: Venedig. En meget interessant by. Og folk hedder Luigi og Bruno og er “meget interessante”. Her et uddrag:

Stephen og Philip er journalister, forklarer Erik, fra England. Ser man det, siger jeg og nikker til Fay og Knightly. De skriver om Venedig, siger Erik, er det ikke sandt? Fay nikker. Interessant, siger jeg. Ja, det er interessant, siger Knightly.

Well, jeg synes ikke det lyder en skid interessant. At møde nogle journalister i Venedig, der er ved at skrive om Venedig forekommer mig relativt dagligdags. Det synes forfatteren vist i virkeligheden også. I hvert fald kommer der, også i Venedig – igen ud af det blå – et analt samleje.

Hvad skal det dog til for, er min umiddelbare fornemmelse efter at have kæmpet mig igennem dette ustrukturerede makværk af en roman. Jeg kan tænke mig, at boghandlernes gyldne lauerbær har noget med sagen at gøre. I hvert fald minder den umotiverede altmodischkeit om Mærkedage (en sløv bog, der har modtaget prisen). Ja, som jeg skriver denne sætning føler jeg mig faktisk helt overbevist om, at denne bizarre blanding af leksikon, kitch og så Frosts eget kendemærke, det penetrerede anus, nok skal få de gyldne Lauerbær. Tillykke herfra!

Thomas

Møde i marts

Vi mødes den 11. marts hos Christine og har læst (bemærk den nye hårdere linie, hvor ‘vi læser’ er udskiftet med ‘har læst’):
Julia Franck: Middagsfruen
Miguel de Unamuno: Tåge

Bogtips

Så er jeg stødt på endnu et inspirationsvandhul eller meningsbekræftelsessted udi det litterære. Det drejer sig om siden http://www.readme.cc hvor man kan læse og skrive – vi er vel i web 2.0 tidsalderen – om bøger man synes om. Det er mig endnu ikke helt klart om man selv oversætter til andre sprog eller om siden gør det.

Mvh.

Mark

Møde februar

Vi mødes igen den 4. februar hos Anne Marie.
Vi læser:
Romain Gary: Nattergalen synger stadig : europæisk opdragelse
Merete Pryds Helle: “Jeg tror, jeg elsker dig” (en sms roman)