…er jeg stadig ovenud begejstret for bog, men den har efterhånden bundfældet sig en smule, og det er i overvejende grad billederne fra sæterne i sommervarmen, der dukker frem. Jeg kunne som Thomas også godt savne nogle mere detaljerede persontegninger, og jeg ved ikke om det er derfor jeg også mangler nogle argumenter for hvorfor forskellige begivenheder er som de er. Eksempelvis forstår jeg ikke hvorfor det er – ja, hvad er det nu han hedder (øv, det er sgu for lang tid siden jeg læste bogen) - som får lov til at fortælle historien om faderen? Til Thomas’ kommentar om Tronds datter, der pludselig dukker op, kunne en mulig forklaring være at Trond selv ikke har kendt så meget til sin egen far, og dermed bliver hans eget forhold til datteren parallelt sløret. Måske en søgt forklaring, men alligevel. Skildringen af Trond som gammel er ret fantastisk i al sin enkelhed. Denne betragtning er nok specielt set i lyset af at vi også læser “Gud taler ud”, som også har en rørende skildring af alderdommens komme. I Ud og stjæle heste er det dagligdags gøremål som kaffebrygning og hundelutning, der fylder alderdommen, men det er jo altså også en del af livet, og det er godt nok sjældent det kan gøre interessant, med mindre det gøres hylende morsomt som i Gud taler ud.
Mark
