Arkiv over marts, 2009

Lovefilm

marts 24, 2009

www.lovefilm.dk

Ens første tanker er småcorny, det indrømmer jeg. Men det er faktisk et fantastisk tilbud for filmelskere som er trætte af ørkeløse vandringer i Blockbuster og uendelige ventetider på biblioteksudlån.

Du lejer/abonnerer på x antal film som bliver sendt til døren. Du ser dem inden for x antal dage eller uger. Du sender dem tilbage i en frankeret kuvert som følger med filmene. Herefter modtager du et nyt antal film fra din ønskeliste.

Jeg tilmeldte mig herlighederne i går og kan derfor kun udbrede mig om hvordan det fungerer teoretisk. Jeg venter spændt på 2.sæson af Sopranos, Al Gores økokatastrofefilm og Grizzly  Man.

Dan

(som ikke er i gang med i smug at omdanne bogklubben til filmklub)

Møde april

marts 21, 2009

Kære alle
Næste møde er den 15. april hos Elsebeth
Vi læser:
Michael Chabon: Landevejens riddere
Walt Whitman: Leaves of Grass
Sidstnævnte er så gammel at den ligger til fri læsning på internettet (se link her til Gutenberg.org) alternativt kan det også høres oplæst (også fra Gutenberg.org, på dette link)

Ringen er sluttet

marts 2, 2009

Forleden dag, altså det vil sige dengang man endnu kunne se udstillede kroppe i slottet på Rådhuspladsen, men heller ikke længere siden end at udstillingen lige var ved at lukke, så jeg følgende:

Blip, blink! Politikens rullende nyhedsavis meddeler: “Flere hundrede meter lang kø for at få et sidste glimt af bodies udstillingen”.

Nå okay, øh ja, det kan jeg da vist godt se. For der er vist ikke dét sted på Rådhuspladsen hvor man ikke kan se det tidligere voksmuseum uden også at kunne se lysavisen. Det skulle da naturligvis lige være hvis man faktisk stod midt i den flere hundrede meter lange køog ikke kunne se køen for bar’ køer. Længe leve informationssamfundet.

Mark