Traditionen tro blev der ved årets kødfest uddelt de legendariske priser: Kødprisen og Selleriprisen. Der var generel enighed om, at året havde været lidt sløjt hvad angår læseværdigheden. Det faktum, at der langt hen i året quiz indsneg sig en række “når ja’er”, da årets bøger blev gættet, underbygger denne uheldige tendens en smule. Men til slut lykkes det at blive enige om følgende priser:
Årets kødpris 2011 gik til:
Beate Grimsrud for ‘At smyge forbi en økse’
Årets selleripris 2011 gik til:
Osip Mandelstjam for ‘Det egyptiske mærke’
For netop denne pris bør det siges, at bagsideteksten havde sin del af skylden for årets pris. Det havde været selskabet ganske umuligt at genfinde den på bagsiden omtalte begivenhed, der efter sigende skulle ligge til grund for bogen, noget som helst sted i teksten.
Vi håber at 2011 var et undtagelsesår, og vi ser frem til 2012, som forhåbentlig byder på en masse spændende læsning.