Så fik jeg endelig genlæst Brødrene Karamazov – et projekt, der har varet henved et halvt år.

Første gang jeg læste den tog det endnu længere tid. Jeg tror jeg var 18. Dengang bed jeg mest mærke i det udpræget teatralske, i humørernes og ansigtsfarvernes hurtige skiften. Ikke usædvanligt at skifte fra gullig til dødeligt bleg og så til ildrød i løbet af en samtale. Damen kan også virke reserveret, derefter kysse gæstens hænder for endelig at forlade rummet ildrød af vrede. Disse ofte modsatrettede følelsers skiften er hvad karaktererne selv betragter some Russisk. Noget de af og til koketterer med, for man vil hellerere vær utilregnelig og til tider ond, russisk, end kedelig,britisk.

Noget som mere optager mig ved russisk litteratur er personernes udprægede forskellighed. De to hoveddamer er henholdsvis sigøjneragtig og arisk, buttet og slank, mørk og lys forestiller man sig. De tre bødre er  – oppefra – russisk, kolerisk, umulig, voldelig, udadreagerende, så Ivan, snu, egoistisk, spekulativ, filosofisk, hamlet-agtig og så til sidst Aleksej, god, kristelig, godtroende, opofrende. Og man får vel at mærke ikke den (Tyske) fornemelse af, at personerne repræsenterer forskellige principper eller idealtyper – de kan skifte eller træde ud af karkter, hvis de har lyst. Og vi er hos de rigeste og de fatigste – hos den lusede stabskaptajn, som får revet skægget af – en tilsydeladende biting, men pludselig er centrum i historien kaptajnens søn, den lille Iljusja og – frem for alt – den enestående tween-ager Kolja med en dyb indsigt og ansvaret for ungernes  moralske opdragelse.

Her spørges – i en bror til bror-samtale: Hvis gud ikke findes, er alt så tilladt? Fader Zosima får lov til at give en meget lang og stemningsfuld prædiken. Nu springer jeg. En bredde i temaer virkemidler – et dramatisk landskab – som ikke findes i moderne litteratur.

Er det en krimi? Spørgsmålet melder sig fordi Bo Tao Michaelis altid til krimiens forsvar skal fremføre at der blandt den fineste litteratur skam også findes krimier – Herunder to værker af Dostojevski. Hvad skal man sige til det?
Jo, nogen bliver slået ihjel, og jo, der er nogen spænding forbundet med at vi ikke ved om Mitja har gjort det og om han bliver dømt eller frikendt til sidst. Desuden er der to ualmindelig omfattende juridiske
taler hen imod slutningen af bogen som er meget medrivende og som er skrevet med stor nidkærhed. Det er en krimi, øv! Så vi må jo medgive, at der findes gode krimier.

Tak for rødbeder.

www.lovefilm.dk

Ens første tanker er småcorny, det indrømmer jeg. Men det er faktisk et fantastisk tilbud for filmelskere som er trætte af ørkeløse vandringer i Blockbuster og uendelige ventetider på biblioteksudlån.

Du lejer/abonnerer på x antal film som bliver sendt til døren. Du ser dem inden for x antal dage eller uger. Du sender dem tilbage i en frankeret kuvert som følger med filmene. Herefter modtager du et nyt antal film fra din ønskeliste.

Jeg tilmeldte mig herlighederne i går og kan derfor kun udbrede mig om hvordan det fungerer teoretisk. Jeg venter spændt på 2.sæson af Sopranos, Al Gores økokatastrofefilm og Grizzly  Man.

Dan

(som ikke er i gang med i smug at omdanne bogklubben til filmklub)

Så er jeg stødt på endnu et inspirationsvandhul eller meningsbekræftelsessted udi det litterære. Det drejer sig om siden http://www.readme.cc hvor man kan læse og skrive – vi er vel i web 2.0 tidsalderen – om bøger man synes om. Det er mig endnu ikke helt klart om man selv oversætter til andre sprog eller om siden gør det.

Mvh.

Mark

Så kom den – den længe ventede opfølger på sidsteårs bestseller – sommerlæsningsanbefalingerne som IKKE er obligatorisk læsning i elbub. Og i år går første anbefaling til Sjóns Skygge-baldur. En forunderlig historie om en rævejagt på Island anno 1883, og ikke mindst hvad der gik forud for denne af uhyggeligheder og sære optrin. Persongalleriet åbner sig langsomt og afslører…uden at røbe for meget, en pudsig naturvidenskabeligt dannet ungersvend, en pastor og en pige med down-syndrom. Beskrivelsen af rævejagten er i sig selv en litterær bedrift, der på en gang minder en om skønheden ved skrivekunsten og får det til at risle ned ad ryggen. Specielt det sidste er en smule pudsigt, da hændelsen, som giver denne lettere uhyggelige fornemmelse af, at der lurer et eller andet i mørket, så åbenlyst er et fantasifoster født i patoren sind, at det ikke burde finde sted – men så alligevel…Ja jeg ville sgu godt kunne lave det nummer bagerst i kladdehæfte. Læs den!!!

Mark

Som vi tidligere har snakket en smule om så kunne en multimedlemsklogbubroman være en sjov ting at lave. Måske en anelse mere avanceret end det første (for mig) kendte online forsøg A Million Penguins. Projektet kørte i et par månede sidste år, men blogs og ligende er vist kørt i garagen, og sidste indlæg om projektet på sidens egen blog er over ét år gammel. 

Sommerlæsning: Anne B. Ragde: Berlinerpoplerne

Tor er griseavler og passer med kærlighed og omhu avlssøerne og deres afkom, som han hjælper de første svære levedøgn. Han lever sit liv i grisestalden, mens moren tager sig af husholdningen på gården, der dog er så  uhumsk, at man væmmes. Mellem snavset lister faren rundt og passer sig selv.

Tors bror Margido er bedemand. Han er en ensom særling, der ikke bryder sig meget om kontakten med de efterladte – og i det hele taget med andre levende væsner – men omhyggeligt ordner alt til den sidste rejse.

Mellem de to spor i bogen, fødsel og død, er selve livet, og her finder vi bøssen Erlend – den tredje bror. Han lever det glade liv i København med fest og druk. Billedet af ham er temmelig karikeret;  han samler på små figurer, flæber for et godt ord og kalder sødt sin samlever for Krumme.

De tre brødre mødes, da moren ligger for døden og også Tors datter Torunn dukker op. Der er gået adskillige år, siden de har set hinanden, og Torunns eksistens er ikke kendt af alle, så familiehemmelighederne står på lur for at se dagens lys.

Bogen er godt og flydende skrevet, og man læser med interesse om bedemandens besvær med at få pårørende til at vælge salmer og griseavlerens bekymringer om søerne og deres ungers velbefindende. Alt i alt en anbefalelsesværdig sommerhuslæsning!

 Christine

Første sommeranbefaling i forlængelse af vores “vælg frit til næste gang”-politik i bogklubben.

Jeg netop færdiggjort bogen, og her kommer en lille anbefaling af en rejse rundt i første halvdel af det 20. århundrede. Jagten på det ukendet V. udfolder sig i en historie præget af krig, intriger, kontraspionage og hvad der ellers hører en rigtig underholdende bog til. Vi får historien om Yoyodyne, som vi mødte i Katalognummer 49 udbydes – tænk engang at denne sammensvorne med det amerikanske forsvar skulle være startet som legetøjsfabrik. Historien bringer os ned i New Yorks kloaker på jagt efter alligatorer sammen med en flok fulde latinoer.  Og jeg vidste ikke særlig meget om tysk Sydvestafrika, det nuværende Namibien, men det gør jeg nu. Tænk en gang, tysken skulle have nedslagtet en flok af den lokale herero befolkning tilbage i 1904 – og så står det ikke engang i “Kolonialismens sorte bog” – eneste litteratur om denne massakre finder man i Det kgl. Biblioteks støvede arkiver. Vi får historien om Mondaugen (endnu en af Pynchons mærkværdige navnebetydninger), der kommer til tysk Sydvestafrika for at arbejde med radioantenner i 1922 (måske en lille teaser til Pynchons klassiker Gravity’s Rainbow), og her hører han om den lokale befolknings oprør og senere nedslagtning tilbage i 1904. Nu kommer det til at lyde som om hele historien foregår under den bagende sol i Kalahari ørkenen, men  næ nej. Det er kun et af mange afsnit, der ydermere bringer læseren til Firenze, bl.a. med en lille sjov historie fra Uffizi galleriet, til Malta, både under og efter 2. verdenskrig, og til Paris, hvor et absurt teaterstykke finder sted engang i 1913. Of hvordan alt dette så lige passer sammen med at fortællingen starter på en en Navy Bar i Vest Virginia i 1955, hvor vi første gang møder Benny Profane, der senere slutter sig til The Whole Sick Crew, er jeg stadig ikke helt selv klar over, men ikke desto mindre var det en fornøjelse at blive kastet rundt i denne historie. Lad jer rive med, og I kommer ikke til at kede jer i sommerregnen eller -varmen.

Mark  

Skulle I have lyst til at læse mere om Thomas Pynchons bøger fandt jeg denne Wiki: http://pynchonwiki.com/
God fornøjelse
Mark

Her der link til interview med Jens Blendstrup om hans seneste bog: http://www.litteratursiden.dk/sw95321.asp
mvh
Mark

Hej med jer
Her er et link til det dér Dasher, som jeg fortalte om til mødet. Med lidt træning går det faktisk ret stærkt.
http://www.inference.phy.cam.ac.uk/dasher/TryJavaDasherNow.html